Forældremøder 1964
1964 januar; Annoncering af forældremøder på Jyderup Realskole
Skolebestyrer Hebin, Jyderup Realskole, lægger på onsdag aften ud med det første af en række forældremøder. Det er forældre til elever i 1. og 2. klasse samt børnehaveklassen, der er indbudt på onsdag, hvor klasselærerne vil redegøre for klassernes arbejdsform, og der bliver lejlighed til at tale med såvel klasselærerne som skolens øvrige lærerpersonale. Der bliver i øvrigt hyggeligt samvær med kaffebord m.m.
Det er hensigten at fortsætte forældremøderne til det har omfattet samtlige klasser på skolen1

1964 januar; Forældremøder på Jyderup Realskole
Forældreaftenen på Jyderup Realskole for 1. og 2. klasse og børnehaveklassen havde samlet mange mennesker.
I de respektive klasser viste lærerne børnenes arbejdsmateriale og drøftede arbejdet med forældrene. Derefter samledes men i fysiklokalet, hvor skolebestyrer Hebin talte om de problemer, der kan opstå for bådet barnet og forældre, hvis barnet ikke er skolemoden, når det sendes i skole.
Doktor, fru Edel Hempel talte om ernæring og hygiejnen og glædede sig ved, at børnehaveklassens leder, fru Lilly Nielsen, på pædagogisk måde fik indflettet belæring om hygiejne, ernæringslære m.m. Den hyggelige aften sluttede med "Altid frejdig".
Der vil blive holdt forældremøder hver onsdag, indtil alle forældre har været samlet2 .


1964 februar og marts var indkaldt til møde om den nye karakterskala

1964 marts; Forældremøde
Jyderup Realskole indbyder til forældremøde på mandag aften, og indbydelsen omfatter også skolekredsen samt andre interesserede.
Af hensyn til kaffebordet er det ønskeligt, at deltagerne melder sig forud til skolebestyrer Hebin, tlf. 253

1964 marts; Religion eksamensfag?
Forældremødet på realskole mente ja.
Det sidste i rækken af forældremøder på Jyderup Realskole blev holdt i aftes med stor tilslutning af forældre til eleverne i 3. realklasse. De blev mødt af klasselærerinde fru Agnes Thastum Sørensen der orienteret om skolearbejdet, navnlig engelsk og fransk sprogundervisning, hvorefter de respektive faglærere kom til stede og bevarede spørgsmål m.v.
Som de øvrige gange samledes alle til slut til kaffeborde i fysiklokalet, hvor skolebestyrer Hebin bød velkommen.
Pastor Flensted Andersen, lagde op til en forhandling om spørgsmålet: "Skal religion være eksamensfag?"
Mange forældre kom med indlæg i den efterfølgende diskussion, og konklusionen var et meget afgjort og klart ja til, at religion skal og bør være et eksamensfag, idet religion er et fundamentalt grundlag for morallæren for hvert menneske.
Skolebestyrer Hebin sluttede aftenen med at takke forældrene for den trofasthed, hvormed der sluttes op om Jyderup Realskole4


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 25. januar 1964, side 3; Forældremøde på Jyderup Realskole
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 30. januar 1964, side 4; Forældremøder på Jyderup Realskole
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 14. marts 1964, side 3; Forældremøde
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 5. marts 1964, side 4; Religion et eksamensfag
Note:

Sidst opdateret 6. november 2015
©Jyderup Realskole